Noter til DANSK, opgivelser 9z, 2017

Eventyr

HC Andersen:

“De vilde svaner”

Er et smukt og gribende eventyr om, hvorledes 7 sønner af en konge bliver tryllet om til vilde svaner af deres jalou og onde stedmoder dronning.

Kort fortalt får de syv brødres søsters nys om deres skæbne ved at lede efter dem. Fra en heks på hendes vej får hun ‘opskriften’ på, hvorledes at redde dem: Hun skal plukke brændenælder med de bare hænder og hækle brændenældebluser til dem. Eventyret ender med, at hun lige før hun skal brændes som heks, fordi hun har plukket nælder på kirkegården om natten, kan redde sig selv og sine brødre ved at kaste deres bluser over dem, da de ankommer som svaner for at redde hende på skafottet.

“Nattergalen”

Handler om den kinesiske kejser, der hører en nattergal og bliver ejer af den. Den synger smukt for ham hver dag. Men en dag modtager hoffet en mekanisk nattergal, der ser bedre ud, men som synger lidt mekanisk og kun samme sang. Den rigtige nattergal flyver bort. Den mekaniske nattergal går i stykker og kongen bliver syg. Da han ligger på sit dødsleje, kommer den rigtige nattergal tilbage og synger i træet udenfor. Kejseren begejstres og de taler sammen. Den rigtige nattergal kender alt til, hvad der er af godt og ondt i kejserriget og vil komme frivilligt og synge om det hver aften. Da hoffet kommer ind til kongen, står han fuldt oprejst og rask igen. At nattergalen kommer og synger om, hvad der sker i riget forbliver en hemmelighed.

“Den flyvende kuffert”

Handler om en rig købmands søn, der arver sin far, bruger alle pengene og derefter får en kuffert, der kan flyve. Han flyver til Tyrkiet, hvor han møder en prinsesse, som han får, fordi han fortæller et eventyr om køkkengenstande der taler sammen til kongen og dronningen. Der skal derfor være bryllup og for at glæde alle tyrkerne, køber han fyrværkeri, som han flyver op i luften med. Alle begejstres. Han lander igen i skoven. Alt er godt indtil han finder kufferten brændt pga. en gnist. Prinsessen står på bryllupsdagen og venter på, at han skal komme flyvende, men han kommer ikke. Han går istedet rundt i verden og fortæller eventyr.

Lewis Carroll: “Alice i eventyrland”

Den lille Alice keder sig på en skovtur med sin søster, da hun pludselig får øje på en lille talende kanin og vælger at følge den ned i dens hul. Hun falder ned gennem hullet i lang tid og havner i et mystisk land, hvor alt kan ske.

Her oplever hun alle mulige og umulige ting: At vokse og krympe alt efter, hvad hun indtager, at svømme i sine egne tårer, hun ser et hus med kaos hvor kokkepigen kaster med potter og pander, en baby, der forvandles til en gris, en kat, der kan blive usynlig og meget meget mere. Eventyret slutter med, at Hjerter Knægt anklages for tyveri af kager – og Alice vågner under et træ.

Lyrikkens verden

“Ebbe Skammelsøn”

Er en gammel riddervise og folkevise, der handler om Ebbe Skammelsøn, der tager ud i krig. Hjemme på gården forfører hans bror hans udkårne. De to skal giftes. Ebbe kommer hjem den dag, der er bryllup. Han dræber dem begge og bliver gjort fredløs.

“Agnete og havmanden”

Er en gammel folkevise om Agnete, der møder havmanden og tager med ham tilbage på havets bund. Da hun hører kirkeklokker længes hun hjem. Hun får lov til at forlade havmand og havbørn og gå i kirke, hvis bare hun ikke slår sit hår ud, bukker for præsten og taler med sin moder. Hun bryder alle tre løfter og forlader den ulykkelige havmand og deres børn på havets bund.

Adam Oelhenschläeger

”Guldhornene”

Er det første digt fra romantikken – og betragtes som romantikkens absolutte startskud. Det omhandler fundet af de to danske guldhorn, som fortæller om oldtidens storhed og den gamle verdens guder og helte. Digtet er mystisk og storladent i sin stil og indeholder mange referencer til romantikkens hyldest af nordisk mytologi og oldtid.

Det indeholder bl.a. to lag, hvor det ene er guderne, der lader menneskene opleve det sublime fra fortiden iform af guldhornene, og det jordiske plan, hvor guldhornene bliver fundet på landet 1639 og 1734 ved Møgeltønder og Gallehus.

Guldhornene blev stjålet 1802 og smeltet om lige om hjørnet fra, hvor Adam Oelhensschläger sad og skrev digtet ”Guldhornene” i 1803.

”Der er et yndigt land”

Danmarks nationalsang, også er skrevet af Adam Oehlensschläger. Det har alle nationalromantikkens kendetegn med referencer til dansk naturs skønhed og fortidens riddere og kæmper, der ligger i gravhøjene, som levn efter oldtidens store kampe.

Inger Christensen: ”Et samfund kan være så stenet”.

Et ultra kort digt på fire strofer, der benytter betonarkitekturen som metafor for, hvorledes modernismens samfund og mennesker bliver som sten.

Michael Strunge: ”Natmaskinen”

Strunges tidlige oprørsdigt om nattelivet i ”Natmaskinen” – et sted på Christiania, hvor unge punkere kom og festede på hverdagsnætter, som en del af deres oprør mod det tidlige kriseramte firsersamfund.

Naturalisme

Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag – en idyl”.

MAN’s fantastiske novelle om lønningsdagen, hvor chefen stikker af med daglejernes løn i stenbruddet, fordi hans søn kommer forbi i slæden og fortæller, at chefen nu har chancen for at vinde det tilbage, som han tabte ugen før. Inde på byens hotel sidder den pågældende kortspiller og er blevet fuld.

Arbejderne må gå tomhændede hjem til den lille landsby for foden af stenbruddet, hvor koner og børn venter på, at der kan købes mad.

Henrik Pontoppidan: ”Den første gendarm” 6,5 ns.
HP’s novelle om hvorledes en landsby moralsk ruster sig til, at der snart kommer en blå gendarm. De blå gendarmer var udsendte fra København og skulle sørge for, at Danmark overholdt de foreløbige love (provisorielove), som statsminister Estrup i perioden 1885-1894 udstedte under Folketingets påtvungne pause.

Estrups blå gendarmer var MEGET upopulære på landet, fordi bøndernes parti, Venstre, ikke have mulighed for at nedstemme disse love bestemt af Hjøre regeringen.

Novellen beskriver genialt, hvorledes bønderne benoves af gendarmens fremtræden, og således forpasser chancen for at demonstrere imod ham. Klimaks er, da en lille hund skræmmer hans hest og han må tage en tur i støvet til stor begejstring for landsbyen.

Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt” 3,5 ns.

HP’s perspektivering af ”Den grimme ælling” med ørnen Klaus som eksempel på den tilpassede fugl, der søger tilbage mod sine rødder, men ikke kan leve ifølge indre instinkter, og som tragisk slås ihjel, da han søger tilbage til sin sociale realitet – gården, hvor han vingestækket har gået og spist sig tyk.

Ørnen bliver fejlagtigt anset for at være en hønsetyv under indflyvning og skydes af en gårdkarl. Ørnen er således eksempel på, hvorledes det sociale tæller mere end det biologiske, stik modsat pointen med ”Den grimme ælling”.

Herman Bang: ”Irene Holm” 8,5 ns.

Historien om den fallerede danserinde fra Den Kongelige Ballet, der rejser landet rundt og tilbyder dansekurser til landbefolkningens børn.

Beskrivelsen handler gribende om, hvordan hun har det, hvorledes hun kører sine dansekurser og den endelige afsked, før hun skal afsted til næste landsby for at udbyde et dansekursus. Irene Holm er en krank skæbne, der udfører sin dont med blikket fast rettet mod fortiden på Den Kongelige Ballet.

Amalie Skram: ”af Constance Ring”

Den gribende fortælling om Constance Ring, der i uddraget opsøger præstegården og taler sin sag for præsten. Hun anmoder om at blive skilt. Præsten anvender alle borgerlige og kristne argumenter for, at hun skal blive i sit ægteskab – Gud, traditionerne og det gode liv i mandens store hus m.v. MEN Constance er med rette rasende: Hjemme går den gravide tjenestepige og venter på hendes mands barn. Forude venter er liv med afsavn – det var ikke let for kvinder at leve udenfor ægteskabet i 1800 tallet.

I P Jacobsen: “Mogens”.

Uddrag af romanen ”Mogens” om Mogens forhold til liv, udvikling og kærlighed. Uddraget er den uhyggelige fortælling om, hvorledes hans kæreste brænder inde i sin far – Justitsetatens – hus. Han bevidner her, hvorledes hans kæreste går i brand foran ham og styrter i døden.

Mogens forsøger forgæves at redde hende, men bliver kun reddet selv ved nød og næppe af en tilkommen brandmand.

Teksten viser den tidlige naturalismes fokus på at beskrive den hårde virkelighed med skarp præcision.

Noveller

Karen Blixen: “De blå øjne”

En novelle af høj karat med Blixens typiske magi. Historien foregår i 1800 tallet. En sømand er ofte bortrejst fra sin kone, som han elsker højt. For at have hende med sig, for han lavet en kopi af hende, som galionsfigu på hans skib. Under en rejse til Afrika, hjælper han en konge, som giver ham to ædelstene. De har samme farve som hans kones øjne. Han får dem sat i galionsfiguren – og rejser nu sikkert på de store have.

Hjemme igen får konen nys om ædelstenene, og fordi hun er jaloux på sin mand, får hun udskiftet stenene med glassten. Manden forliser på næste rejse og konen bliver blind.

Tove Ditlevsen: “Nattens dronning”

Nattens dronning skal til maskerade. Hun får sin datter til at hjælpe sig med kostumet hjemme i den lille lejlighed. Datteren hjælper mor med glæde og stolthed. Faderen vågner og sætter sig op i sofaen. Han skal ud på natarbejde, mens mor er ude til bal. Forholdet mellem mor og far er elendigt. Faderen hader konens natlige udskejelser. Moderen går og kort efter går faderen. Deres datter er splittet mellem de to. Moderens livsførelse er spændende, men faderens reaktioner gør ham skræmmende, men alligevel berettiget ked af det. Pigen ved det. Alene tilbage skal der ryddes op, hentes koks og gøres rent. Hun er den rigtige nattens dronning – enten splittet mellem mor og far – eller helt alene med sin smerte.

Amalie Skram: “Forrådt”

En af de første forfattere der skrev for at bedre kvinderne kår har skrevet denne lille novelle om, hvorfor kvinder af gode grunde frygtede 1800 tallets ægteskaber, hvor manden bestemte over kvinden, som var hun hans ejendom.

Der skal være bryllup, men den kommende brud er slet ikke glad. Hun er bange. Mor har opmuntret hende og der er fundet en mand. Men mor har ikke fortalt, hvad der skal ske på bryllupsnattet. Mor har forrådt sin datter, der ude i byen fra veninder har hørt, hvad der skal ske på bryllupsnatten. Den slags er hun IKKE klar til.

Martin Andersen Nexø: “Tyvetøs”

En novelle om den unge, lidt dumme, men sympatiske tjenerinde, der på sine friaftener alt for ofte kommer i herreselskab. Hun bliver gravid udenfor ægteskabet, og må forlade sin plads. En kvinde forbarmer sig og hjælper hende til en plads igen, og med en dagplejeordning, men den unge tjenerinde, kan ikke rette op på sin tendens til at blive gravid.

Hun ender i rettet for ‘underslæb’ – hun har stjålet fra herskabet, men under gennemgangen af hendes sag, går det op for alle, at hun er gravid igen. Det går også op for alle, at hun er uforbederlig på det punkt, og at det vist i virkeligheden er det eneste, man ikke kan straffe hende for, da det vil gå endnu mere ud over hendes børn.

Helle Helle: ”Film” (Fra Rester 1996).

En novelle om den distance, som præger det underholdningshungrende 90-er publikum i en af byens store biografsale. En person får et alvorligt ildebefindende. Folk reagerer med apati og fokuserer mest på snacks, popcorn og sodavand, mens de venter på at filmen kan starte. Da personen køres bort i ambulancen er normaliteten genetableret, og folk kan (ligeglade) fortsætte deres forbrugsprægede og tingslige livsnyderi.

Jan Sonnergaard: ”Polterabend”.

Endu en rigtig halfemsernovelle. Denne gang om et polterabend-selskab, hvor pigerne hentes af nogle til lejligheden lejede rockere. Drengene drikker tæt og tager toget indtil Københavns centrum, hvor de placerer den kommende brudgom i en papkasse. Én af dem trækker sig væk og drikker på den nærliggende Café Europa. Herfra kan han betragte løjerne alti mens det udvikler sig til at slagsmål mellem brudgom og andre. En historie om ungdom på sidespor, druk, ligegyldighed, ignorance og halvfemserløjer med S-togs-scener, kammeratlig jargon og begivenheder, der ryger i hegnet, fordi for mange går over stregen under løjerne.

Svend Åge Madsen: ”Udenfor”.

En tidlig halvfemser novelle om det gryende ‘reality samfund’, hvor alle kan underholdes af udstillingen af menneskeligt fordærv.

En familie er ufrivilligt genstand for den lokale ungdoms opmærksomhed. Der er show næsten hver aften, hvor en gruppe følger med i familielivet inde bag ruderne. Det foregår fra et plankeværk. Et familiemedlem finder ud af, at han kan tjene penge på ‘showet’. Familiens datter bliver ufrivilligt reality-offer og begår selvmord ‘for åben skærm.’

Grete Stenbæk Jensen: ”Der er ikke megen tramp i listesko”.

En rigtig halvfjerdsernovelle om livet på en arbejdsplads, hvor det handler om at falde til, passe ind og gøre som der bør gøres, for ikke at blive en ‘flakker’ – én der kun har korttidsansættelser på de daværende danske fabrikker, pakkehaller, distributionscentraler, mejerier m.v.

Et rigtigt godt billede af den halvfjerdser stemning, der stadig florerer på arbejdspladser, hvor mange generationer samfærdes.

Dea Trier Mørch: ”Vinterbørn”. Uddrag

Den kendte roman om begrebet vinterbørn, der er børn der fødes om vinteren på de danske hospitaler. Romanen blev filmatiseret og set af mange danskere i halvfjerdserne.

Den handler om kvinderne på fødegangen på Rigshospitalet, Østerbro i København. Hospitalet er et af de arkitektoniske flagskibe fra datidens betonarkitektur. Kvindernes liv, deres glæder og sorger følges tæt i dialogen mellem dem i deres senge. Det er gråvejr udenfor og de ligger på en etage højt oppe.

Tage Skou-Hansen: “De nøgne træer” uddrag.

Uddrag fra romanen af samme navn. Skou-Hansen havde en god evne til både at beskrive modstandsgruppelivet under II verdenskrig samt – ikke mindst – de andre mellemmenneskelige forhold, der var styrende for relationerne mellem modstandsfolkene. I uddraget følger vi gruppen ind på et værksted, hvor der laves udstyr til tyskerne. Det skal springes i luften og hver mand har en vigtig rolle i at placere sprængstoffer, holde udkig og komme sikkert ud igen.

Ungdomsromaner (Hovedværker)

Anders Johansen: ”Hullet”

Jesper Wung Sung: “Skolen”

Medier, reklamer, malerier/illustrationer

“Oyster er vilde med Macarena” – YouTube reklame.

Humor kan ramme det ene rigtige segment, hvis den rammer ordentligt. I en reklame som denne er det vigtig at regne ud, hvordan virksomheden får budskabet igennem. Så det kræver en analyse, der dels tænker i kommunikationsmodellen, dels i menneskets psykologi (underbevidste begær) og dels i, hvorledes reklamens virkemidler gør det hele muligt. I Macarena er der igen tale om en tekstreference, der serveres på en totalt åndsvag måde. Det hele er lavet, så man pga af det visuelle, har meget svært ved at give slip på de billeder man ser. Der er lagt noget ekceptionelt specialt ind, i og med at hele universet er umuligt: Østers synger ikke og der er ikke megen relation mellem havliv og det at sælge båndbredde. Men det lykkes alligevel Oyster, at få deres reklamer til at virke.

J.C. Dahl, Vinterlandskab ved Vordingborg, maleri 1829

I romantikken fandt man ro, indsigt, mystik, stemning, gudsnærvær, mening, håb, livsformål og skønhed i den natur, der var bevis på Guds eksistens. I maleriet har maleren gjort sit yderste, for at få naturen til at tale til os omkring disse værdier. Landskabet er præget af en vinterstemning, der virker stærkt. Det er romantik på lærredet.

Edvard Petersens maleri Udvandrere paa Larsens Plads fra 1890

Vi er i sidste år af Naturalismen. Maleriet er teknisk set på højde med det bedste, der blev malet under romantikken, men motivet er anderledes. Bymennesket – her i form af en storfamilie og andre – er fanget i en fantastisk komposition, hvor alle genstande og fånomener i maleriet peger mod dets betydning. Udvandrerne venter på skibets afgang mod det lovende USA. Industriens tidsalder er for alvor i gang og urbaniseringen gør livet til et tumultarisk sted, hor der ikke er palds til alle. Naturalismens socialrealistiske optik er inde og fylder lærredet med den menneskelige skæbne historie.

 

Film

• ”Under sandet”
• ”Flammen og Citronen”