Traditionelt komma (startkomma) tilføjer teksten lidt flere kommaer, end kommaet fra 1996. I 2003 fik man så lov til at anvende traditionelt komma med ret til selv at vælge, om man vil sætte komma foran ledsætninger. Uanset om man anvender startkomma (grammatisk), nyt (fra 1996) eller en kombination, kan man ved nedenstående regler sætte kommaer ca. 90% rigtigt. Husk bare at sætte kryds og bolle.
- Komma mellem helsætninger: Carsten lå i haven, og Juliane læste på sofaen.
- Komma før ledsætninger: Jeg troede det var sjovt, men det syntes de ikke det var.
- Komma efter ledsætninger: Hvis det ikke snart stopper, bliver jeg sur.
- NB: ledsætninger indledes altid af:
- Hv-ord (hvem, hvilke, hvis, hvorfor, hvordan).
- Forholdsord (foran, ved, under, bagved etc.)
- Biord (således, ligemeget etc.) og visse bindeord (og f.eks.)
- At-regler:
- Ikke komma foran ‘at’, når ‘at’ er et bindeord. Eks: Vi kunne alle se at han var stærk.
- Ikke komma foran ‘at’, når ‘at’ anviser at et udsagnsord står i navneform. Eks. Nu skulle de ind at spise middag.
- Komma foran ’men’: Hun læste ikke i går, men det gør ikke noget.
- Komma ved opremsninger: Vi venter på Dyveke, Magdalena, Agnes, Kaare og Frederik.
- Komma ved forklarende tilføjelser: Hitler, nazisternes frygtindgydende leder, kiggede på forsamlingen.
- Komma før og efter indskudte sætninger: Firmaets direktør, som ingen havde ventet, stod pludselig i døren
- Komma mellem sideordnede bisætninger: Hvem han er, og hvad han hedder, aner jeg ikke.
- Komma før bestemmende relative bisætninger: Den, der ikke tager regntøj på, bliver våd i regnvejr.