Oplysningstiden: 1720 – 1800 

• Oplysningstiden er  et opgør med enevældige konger og kirker.
• Videnskaberne udbredes. Fornuft, indsigt, erfaring og videnskabelig metode kan belyse livet og løse problemer.
• I England skriver John Locke om regeringsførelse og Adam Smith skriver om økonomi i “Wealth of Nations”. I Frankrig skriver Rousseau ”Om samfundspagten”. I Tyskland skriver Kant om etik.
• Menneskerettighederne opfindes.
• Ludvig Holberg (1684-1754) bliver dansk litteraturs fader.
• Dansk drama starter med hans 25 komedier (1722-1728). F.eks.”Den politiske Kandestøber”, ”Jeppe paa Bierget”, ”Den Stundesløse” og ”Erasmus Montanus”.
• I Holbergs ”Niels Klims underjordiske rejse” besøger en ung mand jordens indre. Her hersker træerne, som er dannede, oplyste og fornuftige. De afspejler den fornuft, som Gud har lagt i naturen.
• Charlotte D. Biehl skriver moralske stykker til Det Kongelige Teater. F.eks. ”Den forelskede mand” om en egoistisk kvinde, der kommer til fornuft og lærer at blive en god mor.
• H. A. Brorson skriver salmer, F.eks. ”Op al den ting som gud har gjort”.
• Ambrosius Stub skriver sange og salmer, F.eks. ”Den kedsom vinter gik sin gang”.
• Johannes Ewald skriver f.eks. ”Levned og meninger” – en individualistisk selvbiografi.
• 1755 opfordres alle af Frederik d. 5 til at deltage i debat om landets økonomi i tidsskriftet ”Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin” (1757-1764). Dette fører bl.a. til landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse.
• Johann F. Struenses regeringsperiode 1770-1772 reformerer den danske stat efter oplysningstidens ideer.
• 1799 Landsforvises Heiberg for at have kritiseret den manglende frihed i Danmark. Reformer annuleres, hvilket måske er årsag til romantikkens Guds- og tilbagesøgen (1800-1870).