Grundled

• Grundled finder man ved at spørge ‘hvem’ eller ‘hvad’ til udsagnsleddet. F.eks. ”Solen skinner”.(Hvad skinner? Det gør solen, så solen er grundled).
• Man sætter ‘X’ (kryds) under grundled.
• Grundled består ofte enten af stedord (de, han, hun, jeg, det, den) eller navneord (solen, skyen, bilen.)
• Grundled kan bestå af bare et ord. F.eks. ”BILEN kørte.”
• Grundled kan bestå af flere ord. F.eks. ”DEN GAMLE SVAGELIGE DAME boede i nr. 27.”
• Grundled kan samlet set bestå af ordklasserne:
  • Navneord. F.eks. ”STEARINLYSET brændte helt ned”.
  • Personligt stedord. F.eks. ”VI legede så dejligt hele dagen”.
  • Tillægsord. F.eks. ”DE UNGE er gode til engelsk.”
  • Udsagnsord. F.eks. ”GÅENDE skal se sig for, når de går over vejen.”
  • Talord. F.eks. ”OTTE er mit lykketal”.
  • Ledsætning. F.eks. ”AT DU HAR RET, er en kendsgerning!”
• Grundled kan være ‘foreløbigt’. F.eks. ”DET er svært AT SVØMME”. ‘DET’ er i sætningen foreløbigt grundled, mens ‘AT SVØMME’ er egentligt grundled.
• Grundled kan være (og er ofte ) ‘ikke egentligt’. F.eks. ”DET ringer på døren”.