Semantik handler om, hvad ord betyder. Og ordenes betydning har en enormt vigtig funktion, da sprog dybest set handler om at kommunikere betydninger.

Når man ser på sprogets semantik, anvender man semantiske felter og betydningsfelter, som eksempel på, hvorledes ords betydninger varierer.

Et betydningsfelt kan f.eks. være: FAR-MOR

                                                     SØN-DATTER

Øverste række har som fællesbetydning FORÆLDRE og nederste række har BØRN.

Venstre og højre kolonne er så til gengæld KØN (i familien). Betydningsfeltet viser, at ordenes betydning har forskellige overordnede betydninger indenfor et betydningsfelt.

I et semantisk felt er ordene også relateret til hinanden. I midten har man et ords grundbetydning (leksikalsk). Det kaldes denotation. Til denotation knytter sig synonymer iform af konnotationer, som er medbetydninger og variationer af denotationen. F.eks.

Denotation: HEST

Synonymer/konnotationer: KRIKKE, GANGER, FØL, HINGST, HOPPE, TRAVHEST. Etc.

Udover de synonymer, der knytter betydninger til hinanden i et semantisk felt har man også associationer, der udvider feltet.

Associationer er ord der ikke har fælles denotationer, men som betydningsmæssigt knytter sig til denotation og konnotationer, fordi deres betydninger er relevante. Man skelner mellem to former for associationer:

Bundne associationer knytter sig emnemæssigt til denotationen. F.eks.

Denotation: HEST

Bundne associationer: Stigbøjle, stald, manke, ridning, galop, rytter, fold, saddel m.v.