Når vi analyserer ungdomsromaner, ser vi på nogle helt specifikke ting i teksten.

• Vi ser på romanplot – f.eks. ser vi på og analyserer det der foregår mellem personerne i romanen. Deres konflikter er plottene, og disse konflikter er ofte afhængige af miljø og omstændigheder, der er vigtigt for romanens handling.
• Vi ser på komposition – f.eks ser vi på om fortællingen er kronologisk, om der er flash backs, cliff hangers eller om der f.eks., er en ramme, hvor indenfor handlingen udvikler sig. Desuden ser vi på åbning, vendepunkt og slutning, berettemodel, vi ser efter sceniske træk (hvor begivenhederne skifter efter ‘locations’) m.v.
• Vi ser på fortælleren  – jegfortæller, 3. person eller alvidende/universel. Desuden ser vi på om fortølleren er pålidelig – har tjek på sin fortælling eller f.eks. undlader at fortælle noget, eventuelt lyver (måske overfor sig selv).
• Vi ser på personerne – f.eks. indre og ydre karaktertræk – udseende, væremåde, social placering og familieforhold m.v.
• Vi ser på miljø – dvs. tid og rum, hvor vi f.eks. fokuserer på de eksakte steder og den eksakte tid i fortællingen.  Vi registrerer alt af betydning for handlingen, som påvirkes af tid og sted – selv hvis det bare er et skift i vejret.
• Vi ser på sprog – f.eks. om sproget bruger mange replikker, har bestemte talemåder, bruger slang, dialekt, fremmedord, fremhæver ord, giver stemning eller f.eks. gentager bestemte ord – herunder f.eks. billedsprog, metaforer, synonymer og associationer.
• Vi leder efter intertekster – om der i romanen henvises til andre tekster – f.eks. genkendelige sangtekster eller bøger m.v.
• Vi analyserer tema – hvad romanen egentligt handler om, når alt er pillet fra hinanden.
• Vi fortolker, hvad forfatterens motiv kan være. Hvorfor er romanen blevet skrevet?
• Tilsidst fortolker vi og perspektiverer vi vores analyse med andre tekster og analyser. Dermed kan vi sammenligne, hvilket ofte giver et godt ståsted, når vi skal lave en endelig vurdering af værkets værdi for os selv, vor tid og andre.