Eventyranalyse

Da man begyndte at indsamle og nedskrive folkeeventyrerne, var man allerede igang med at forske i eventyr og dermed også med at analysere dem. Da man havde indsamlet dem, gik man så igang med at inddele dem. De nærmere analyser af de enkelte eventyr udviklede sig i de efterfølgende år fra 1800-tallet og frem. Idag kan man analysere eventyr på mange måder. Man kan f.eks. anvende hele eller dele af nedenstående liste.

  • Overvej eventyrgenren.
  • Overvej forfatterbaggrund.
  • Overvej periode.
  • Lav en aktantmodel.
  • Lav en kontraktmodel.
  • Lav en berettermodel.
  • Beskriv miljø (tid og sted).
  • Beskriv karaktererne.
  • Beskriv plot (de karakter-relationer, der opstår pba. af handlingen).
  • Beskriv sproglig stil.
  • Find symboler.
  • Lav en analyse af realplan. (Virkeligheden)
  • Lav en analyse af symbolplan. (Alt det fantasifulde).
  • Formuler dit bud på eventyrets tema.

Nogle af de eventyrtræk vi kan kigge efter, når vi analyserer eventyr stammer helt tilbage fra folkeeventyr og folkeviser. Det er træk, der peger på, at eventyr ofte har handlet om nogle bestemte ting, som har været vigtige for den tids mennesker.

Nedenstående liste peger på de emner, der tit er vigtige at nævne i en analyse af et eventyr:

  • Overgange fra barndom til at blive voksen. (F.eks. i “Klodshans”.)
  • De tre prøvelser. (F.eks. i “Fyrtøjet”.)
  • Det barnløse ægtepar. (F.eks. i “Tornerose”.)
  • Rivalisering i familien. (F.eks. “Klodshans”.)
  • Kannibalisme. (F.eks. “Hans og Grethe”.)
  • Fortryllelse. (F.eks. “Hyrdinden og skorstensfejeren”.)
  • Kronologisk komposition. (F.eks. “Snehvide”.)
  • Fast synsvinkel, ofte 3. person. (99% af alle eventyr).
  • Hjem-ude-hjem. (F.eks. “Den lille Rødhætte”.)
  • Rim, remser og faste vendninger. (I stort set alle folkeeventyr).

– en hjemmeside om dansk og engelsk