Man kan sige meget mere om eventyr – bl.a. at tallene 1 (en helt), 2 (det gode/det onde), 3 (de tre Bukkebruse) og 7 (de syv dværge) ofte betyder noget for handlingen. Nedenfor nøjes jeg med kort at præsentere eventyrernes hovedgenrer:
- Kunsteventyr: De eventyr der har en kendt forfatter, et kendt miljø, nuanceret sprog, personer med karaktertræk, flerepisodisk handling, skriftlig overlevering, børn som målgruppe og kunstnerisk præg.
- Folkeeventyr: Ukendt forfatter, ukendt miljø, talesprog, simpel handling (hjem-ude-hjem f.eks.), mundtlig overlevering, børn og voksne som målgruppe og et generelt præg i udtryk. Folke-eventyrerne kan inddeles i underkategorierne:
- Dyreeventyr, der er mundtlige forløberne til det vi kalder fabler.
- Trylleeventyr, der minder lidt om myter.
- Legendeeventyr, der minder om legender.
- Novelleeventyr, der ikke har et overnaturligt indhold, men ofte minder om middelalderens ridderviser og romaner.
- Skæmteeventyr, der ligeså godt kunne kaldes for skrøner, løgnehistorier, anekdoter (og ofte med erotisk indhold ligesom de første julelege).