Morfemer er et ords betydningsbærende elementer, forstået på den måde, at ord – udover grundbetydningen/denotationen – har flere betydninger i sig, alt efter form.

Morfemer er samtidig mindre end ord, da de ofte er del af et ord. I praksis udgøres et ords morfemer af en ‘stamme’ og dets bøjnings- eller afledningsmorfemer.

Man skal se et ord delt i dets morfemer for at forstå, hvorledes morfemer tillægger et ord flere betydninger og hvorledes enkeltord dermed har flere betydningselementer i sig.

Eksempel: VINGESUSENE

Stamme: VINGESUS

Morfemer: VINGESUSEN, VINGESUSENE.

Bøjningsmorfemer

Som man kan se, viser eksemplet af ordet VINGESUSENE indeholder en stamme og to morfemer, der er dele af ordet, der giver forskellige grammatiske betydninger.

• VINGESUS: Ubestemt ental.
• VINGESUSEN: Bestemt ental.
• VINGESUSENE: Bestemt flertal.

Hermed kan man sige, at ordet VINGESUSENE har tre bøjningsmorfemer, fordi de har grammatisk betydning: ubestemt og bestemts ental samt bestemt flertal af et navneord.

Afledningsmorfemer

Findes der fire slags af:

• Afledningsmorfemer, der danner substantiver af verber (navneord af udsagnsord). F.eks. OPFØRELSE, der har OPFØRE (vb) og OPFØRELSE (sb).
• Afledningsmorfemer, der danner verber af substantiver (udsagnsord af navneord).  F.eks. FERNISERERING, der har FERNIS  (sb) og FERNISERING (vb).
• Afledningsmorfemer, der danner adjektiver af substantiver (tillægsord af navneord). F.eks. VAND (sb) og VANDIG (adj).
• Afledningsmorfemer, der danner substantiver af adjektiver (navneord af tillægsord). F.eks. DYB (adj) og DYBDE (sb).