Symbolismen ligger mellem 1890 og 1900:

• En modreaktion på naturalismen og realismen.
• Udtrykker sig mest  i lyrik og mindre i romaner.
• Fuld af billedsprog, symboler og metaforer, associationer, sanseindtryk, stemninger, rytme, ånd, sjæl, det ubevidste, erotik og religiøsitet.
• Indadskuende (det subjektive følelses- og sjæleliv).
• Ser livet i tre: En real verden – menneskets sjæl – og en hinsides verden. Sjælen/forfatteren skal prøve at skabe forbindelse.
• En retning med Sophus Clausen som vigtigste bidragyder med værker som: “Naturbørn” (1887), “Dansk foraar”, “Pilefløjter” 1899,  “Poeten og naboersken” (1900), “Længsel efter Neapel” (1894) og “Ektabana” (1896), “Djævlerier” 1904, “Danske vers” 1912, “Fabler” 1917 og “Heroica” 1925.
• Ernesto Dalgas, der bekender sig til naturalismen, men hvis sind er så kompliceret at han er symbolist, skriver bl.a. dansk litteraturs særeste bog: “Domme dags bog” 1903.
• Johannes Jørgensen – en glødende naturalist som beskriver storbyens svære liv, men senere bliver kendt katolik og religiøs symbolist i Italien. (“Livets træ” 1893 og “Bekendelse” 1894)
• En periode med to retninger:
  • Humanistiske symbolisme, der fokuserer på menneskets indre følelsesliv og erkendelser/oplevelser. (Sophus Clausen)
  • Religiøs symbolisme, der – som i romantikken – søger en overliggende verden, konkret i form af Gud. (Johannes Jørgensen).