Middelalder 1200-1500 :)

Middelalder (1200 – 1500)
Danmark er kristeliggjort, men mens kirkerne prædiker på latin udlever folket lege, gøgl, tryllerier, overtro, eventyr, skuespil, viser og fester på den tids dansk.

  • Domkirkernes kordrenge begynder derfor at opføre lange skuespil – både på latinsk og dansk – om dyder, gode mennesker, kristen tro. Og i kirken opføres mysteriespil om hellige mænd og kvinder. På højtidsdage opfører kirken Jesu fødsel, korsfæstelsen m.v.(Deraf begrebet ”Krybbespil”).
  • I alle middelalderkirker kan man se malede eksempler på godt og ondt, helgener m.v.
  • 1170 udnævnes den populære Knud Larvad til helgen. En munk skriver ”Legenden om Knud Hertug” på latin.
  • 1200 udgiver Saxo ”Gesta Danorum” ”Danernes bedrifter” på latin.
  • En ærkebiskop Sunesen udgiver “Hexaëmeron” på latin et kristent skabelsesdigt på 8. 040 vers.
  • Mundtligt overleveres  folkeviser, hvoraf ca. 600 nedskrives i 16. 17. 18. og 19. århundrede.  De handlede ofte om ridderdåd, slægtsfejder og kærlighedsforvikling.
  • Folkeviserne meddeler kendsgerninger om begivenheder og skæbner ved at referere til hændelser, forviklinger og samtaler mellem personer. De blev sunget og der blev eventuelt danset til. Omkvædene sang alle med på.
  • Riddeviserne er de mere realistiske folkeviser og handler om ofte ‘næsten’ rigtige begivenheder mellem riddere, jomfruer og overklassens ungdommelige forviklinger samt slægternes normer og fejder. (F.eks. ”Torbens datter” og ”Ebbe Skammelsøn”).
  • Trylleviser er folkeviser med dæmoniske overnaturlige fænomener. F.eks. handler tryllevisen ”Germand Gladensvend” om Germand, der er skæbnebundet til at blive spist af en flyvende ‘Gam’ – et menneskespisende uhyre. En anden tryllevise – ”Harpens kraft” ender godt – tre søstre, hvoraf den ene skal giftes med Ridder Villemand reddes fra trolden ved at ridderen spiller trolden op til overfladen med sin harpe, hvorefter han kan slå trolden ihjel og føre sin brud til bryllup. ”Jomfruen i fugleham” handler om en kvinde der er tryllet om til nattergal. Hun bliver til kvinde igen, efter at have spist et stykke brystkød fra sin beundrer. Omkvædet lyder: ”Således vinder en svend sin jomfru”.
  • Middelalderens eventyr og viser vrimler med farlige væsener: Havmænd og havfruer, skovtrolde, åmænd (trolde), mosekoner, enhjørninge og dansende elverpiger. Elverpigerne er smukke piger uden sjæle med hul i ryggen, der i mørket lokker unge mænd ind i elverhøje, hvor de gøres til elvere, eller også giver dem et elverskud, som de dør af. De unge mænd kan kun reddes af dagslyset – ellers er de fortabte.
  • Middelalderens sagn handler om steder med forunderlige frembringelser. F.eks. har en stor sten på en bakken måske været årsag til et sagn om den bakke.
  • Eventyrene blev fortalt på bestemte måder og havde mange faste karakterer. Typiske er kongen, prinsessen, heksen, den forvandlede prins, det magiske tre tal, den lykkelige slutning og kompositionen – hjem-ude-hjem. Gode eksempler på folkeeventyr er f.eks. ”Pisk-i-aske” (forløberen til ”Askepot”), ”Kong Lindorm”, ”Prins Hvidbjørn”, ”Den modige Svend” og ”Esben Askepuster” (forløberen til ”Klods Hans”).

– en hjemmeside om dansk og engelsk