Helligdage iflg. Helligdagsloven (Wikipedia.dk)

• Nytårsdag: 1. januar.
• Påsken har følgende helligdage:
  • Skærtorsdag (til minde om indstiftelsen af nadveren): torsdagen før påskedag.
  • Langfredag (til minde om Jesu henrettelse ved korsfæstelse): fredagen før påskedag.
  • Påskedag (til minde om Jesu opstandelse): i princippet første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, men i praksis fastlægges påsken ved tabelopslag eller algoritmer; (datoen varierer mellem 22. marts og 25. april).
  • Anden påskedag: dagen efter påskedag.
• Store bededag: fredagen 3 uger og 5 dage efter påskedag.
• Kristi himmelfartsdag: torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag.
• Pinsen:
  • Pinsedag (til minde om Helligåndens komme): søndagen 7 uger efter påskedag.
  • Anden pinsedag: dagen efter pinsedag.
• Julen:
  • Juledag (til minde om Jesu fødsel): 25. december.
  • Anden juledag: 26. december.

Andre mærkedage:

• Grundlovsdag: Den 5. juni, hvor man fejrer Grundloven af 1849 inkl kvindernes valgret i grundloven af 1915 m.m.
• Mortens aften: Den 10. november, hvor man ihukommer skt. morten, der døde som pilgrim i Frankrig helt tilbage i 3-400 tallet. Nogle spiser Mortensgås.
• Allehelgeners aften: Aftenen før allehelgensdag, som i Danmark altid falder første søndag i november. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag. Idag fejrer de fleste aftenen som “Halloween”.