Prosadigte er uregelm\u00e6ssige og uden rim.<\/li>\n<\/ul>\nDigtes dimensioner:<\/strong><\/p>\n\n- Indhold og opbygning:<\/strong> Ofte har digte ikke en decideret handling, men d\u00e6kker snarere en \u00f8jebliks stemning. Derfor er indholdet ogs\u00e5 afh\u00e6ngigt af digtets komposition (opbygning) i strofer og vers.<\/li>\n
- Lyd:<\/strong> Digtets lyde spiller sammen med digtets indhold og m\u00e5den digtet ser ud p\u00e5. Lydsiden er dermed en vigtig del af et digt. Lyden af et digt afh\u00e6nger f.eks. af anvendelsen af vokaler og konsonanter. Nogle mener at vokalen ‘i’ er en lys vokal, mens ‘u’ og ‘o’ er tungere og m\u00f8rkere. P\u00e5 samme m\u00e5de er der forskel p\u00e5 bl\u00f8de og h\u00e5rde konsonanter, hvor ‘k’ og ‘t’ er h\u00e5rde, mens ‘l’ og ‘m’ f.eks. kan opfattes som bl\u00f8de. Under digtets lyd h\u00f8rer ogs\u00e5 ‘rim’.:<\/li>\n
- I ‘enderim’<\/strong> rimer sidste ord eller stavelse i hvert vers.<\/li>\n
- I ‘parrim’<\/strong> rimer versenes endelser lige efter hinanden.<\/li>\n
- I ‘krydsrim<\/strong>‘ eller ‘fletrim’ rimer hvert 2. vers eller f.eks. vers 2 og 4 i alle strofer.<\/li>\n
- I ‘rammerim<\/strong>‘ rimer f\u00f8rste og sidste vers i hver strofe.<\/li>\n
- I ‘indrim’<\/strong> rimer flere ord i samme vers – eller i hver linje f.eks.<\/li>\n
- I ‘bogstavrim’<\/strong> kan ordene starte med samme forbogstav, hvilket hedder ‘alliteration’.\u00a0<\/strong> N\u00e5r flere ord i n\u00e6rheden af hinanden i vers og strofer har f\u00e6lles vokallyde kaldes det ‘assonans’.<\/strong><\/li>\n
- Digtets rytme<\/strong> afh\u00e6nger af komposition og rimtyper. Det er en vigtig del af digtets lyd, at rytmen virker p\u00e5 en bestemt m\u00e5de.<\/li>\n
- Digtets trykst\u00e6rke eller tryksvage stavelser<\/strong> og ogs\u00e5 vigtige for lyden af digtet.\n
\n- ‘Trok\u00e6’<\/strong> er tostavelsesord med tryk p\u00e5 f\u00f8rste stavelse (f.eks. ‘rive’).<\/li>\n
- ‘Jambe’<\/strong> er tostavelsesord med tryk p\u00e5 sidste stavelse, f.eks. ‘musik’.<\/li>\n
- ‘Daktyl’<\/strong> er trestavelses ord med tryk p\u00e5 f\u00f8rste stavelse, f.eks. ‘Valdemar’.<\/li>\n
- ‘Anap\u00e6st’<\/strong> er er trestavelsesrod med tryk p\u00e5 sidste stavelse, f.eks. ‘allergi’.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
- Sprog:<\/strong> Handler om hvorvidt digtet har et komplekst og koncentreret sprog, om der er en hovedv\u00e6gt af en eller flere ordklasser, om der er nyopfundne ord, hvorledes ordene er kombinerede, om der er fremh\u00e6velser og andre typografisk\/layout detaljer. Tegns\u00e6tningen pr\u00e6ger ogs\u00e5 sproget i et digt og tegn kan v\u00e6re ‘ulovligt’ sat, udeladte m.v.<\/li>\n
- Billedsprog:<\/strong> Digte har ofte ordbilleder i form af f.eks.:\n
\n- Sammenligning<\/strong>, hvor till\u00e6gsord anvendes til at sammenligne.<\/li>\n
- Metafor<\/strong>, hvor substantiver f.eks. anvendes til at give et billede p\u00e5 et menneske f.eks.<\/li>\n
- D\u00f8de metaforer<\/strong>, hvor faste fraser anvendes metaforisk (\u00e6blet flader sj\u00e6ldent langt fra stammen f.eks.)<\/li>\n
- Personificering<\/strong>, hvor abstrakte begreber (d\u00f8den f.eks.) g\u00f8res konkrete ved at blive fremstillet menneskeligt. (Manden med leen).<\/li>\n
- Besj\u00e6ling,<\/strong> hvor ikke menneskelige ting beskrives med menneskelige egenskaber. (F.eks. Nu hviler mark og eng).<\/li>\n
- Symboler,<\/strong> hvor en rose f.eks. symboliserer k\u00e6rligheden.<\/li>\n
- Allegori,<\/strong> hvor et konkret digt er et stort symbol p\u00e5 noget – en tilstand, et forhold m.v. (“P\u00e5 det t\u00f8rre” f.eks.)<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
- Form:<\/strong> Digtes form afh\u00e6nger af komposition – dvs., hvordan digtet er bygget op i strofer og vers. Stroferne er de sammenh\u00e6ngende tekststykker, versene er de enkelte linjer.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Lyrik er de tekster i strofer og vers, som vi kender som digte, sange og rim m.v. Nedenfor er en kort liste over lyrikkens karakteristika: Udtrykker oftest stemning, f\u00f8lelser eller tanker. Bruger tit sansebilleder. Ofte et jeg (vi) over for et du. Sj\u00e6ldent nogen handling \u2013 kun i episke digte (f.eks. folkevise). Siger med f\u00e5 … L\u00e6s videre Lyrik – digte er!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/365"}],"collection":[{"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=365"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":662,"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/365\/revisions\/662"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/twskole.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}